tonebb: januar 2013

Drammen den 18-11-81

Min Kjæreste!

Undskyld, at jeg ikke har skrevet før, da Tiden aldrig har tilladt det, ikke engang om Søndagene for vi har ligesaa meget, at bestille da, som sædervanlig, til kl 4 og da siger Fruen, vi begge skal gaa i Aftensang, og lige ensformig har alle Søndagene været siden jeg kom hid, men til næste Søndag, skal jeg ud paa Besøg, for da er det min Tur at være ude hele Søndagen, og om fjorten Dage, er det ogsaa minTur men da kommer jeg Hjem vis ingen anden Ting kommer i Veien. Forresten har jeg intet andet at fortelle end at jeg liker mig noksaa godt her, for dem er snille og kjærlige allesammen, mod mig, men Fruen og denanden Pige, kommer ikke overens. Fruen er lidt lunefuld av sig saa hun ikke er god at gjøre til nøes hvis man ikke er til vens med hende. Her er ikke meget at lære, men lidt falder jo, at se aligevel, som jeg ikke har set før, men skulde jeg være hær alene, kom vist Tiden til at blive lang, her som ingen kjente er, at se men Marie er saa snild at omgaaes, saa at jeg og hun er som et, eller rettere sagt vi to. Nu faar jeg slutte med min simple Skrivelse, for denne gang, da Tiden ikke tillader mere, da jeg har været i Byen tre gange i Aften medens jeg har skrevet dette brev jeg har skrevet nogle Linjer og saa afsted igen.

Skriv snart tilbage da det intreser mig meget at faa høre fra Dig.

Vær paa det venligste hilset fra Andrea Eriksrud

Det er skrevet i Hast, men giv mig derfor ingen Last

Andrea Eriksrud

Adr. Flødningsinspektør Grundt

Pr Drammmen

Bergfløt den 22-11-81

Min Andrea!

Dit brev modtog jeg idag og det var næsten over forventning; thi da jeg ikke fik brev den søndagen eller den derpå følgende uge, som du laavte at skrive, saa var jeg nær ved at tro at du ikke vilde skrive til mig. Men derfor ligevel, deet er bedre sent end aldrig og du skal have mange tak for at du skrev til mig. Thi jeg har længtes efter at faa høre hvordan du liker dig og hvorledes du haver det i Byen. Jeg ser af dit brev at du liker dig got hvilket fornøier mgi; men du klager over at det ikke er stort at lære hvilket var en skuffelse, men naar du bare bliver kjendt i Byen saa kan vel det rettes paa siden. Jeg fik nok brev; den søndagen som jeg ventede brev fra dig, allikevel, men det er vist skrevet af en Person med andre følelser for mig end du har. Det brev, som jeg fik følger med dette for at du for moro skyld kan se dets inhold og se om du kjender skriften, thi jeg kjender den ikke, men jeg har nok en tanke om hvem der er gjerningsmanden. Den søndagen som jeg ventede brev fra dig da var jeg paa Havskjold hvor der var et lidet gilde, jeg kom dit til middag ogsaa, drak vel en to, tre kopper kaffe, og forresten konverserte jeg lidt med damerne til klokken halv fire da maatte jeg bryde lag for jeg skulde være paa Egge skolehus kl 4; thi vi havde generalforsamling i skytterlaget og der maatte jeg være tilstede. Da vi var færdige der var kl over 9 og da gik jeg udom station for at hente det brev som du laaved at skrive,men den som ikke havde det var dig min kjære Andrea. De andre søndagene siden du reiste til Byen har jeg vært omtrent hjemme. Martin engen spurgte mig en dag her i ugen om jeg viste naar du kom hjem, men jeg kunde ikke svare noget paa det da jeg ikke havde hørt noget fra dig. Det saa længeomtalte barsel, skal vist staa naar bare du kommer opover. Naar du kommer hjem saa haaber jeg du stiller det saaledes at du ser inom døren hos mig med det samme. Jeg skulde havt lyst til at tale med dig paa førstkommende tirdag naar jeg kommer til byen; kunde du ikke, hvis det faldt sig for dig naar klokken er mellem halv ti eller ti, gaa op i bygaden, saa ser du lige bort til Tunesgaarden for der stanser jeg en stund men hvis ikke jeg træffer dig da, saa skal jeg komme indom dig naar jeg reiser nedover igjen. Jeg læver forresten nu som almindelig thi her gaar allting i sin gamle gænge. Nu faar jeg nokslutte; thi nu slog klokken 12 og da er det ikke mere end paa tiden at komme tilsengs. Du taler om at du har haft saa travelt at du ikke har havt tid til at skrive før, det kunde nok været ligedan med mig det, for dersom jeg ikke skrev om natten, saa drog det vist ud for det blev nogen tid om dagen. Men ligesom ordsproget siger: Lysten driver haandværket, saa er det også med dette.

Vær paa det hjerteligste hilset fra

Din Augen

Herr Augen Andersen

Holdop med det frieri til Andrea Eriksrud for hun er min og du ved vist vad du gjør: Vokt ikke mer-

Dette her skjønner du vel neppe for det er skrevet for stygt

Det var ikke frit for andet end jeg blev ganske sindt da jeg læste dette brev, men det gik strast over for saadant bryr jeg mig ikke noget om for naar du og jeg bliver forligte om den ting saa kommer det ikke mange andre ved. Dette sidste er skrevet af

Din Augen

Bergflødt den 1-1-82

Min Andrea!

Idet vi nu ser det nye Aars første dag bryder frem, da falder det mig i tanker at skrive til dig. Jeg ønsker af Hjertet et godt og lykkelig nyt Aar. Vi bede alle idag Gud vor Fader, om han vil forunde os liv og sundhed, kraft og styrke, til at vandre gjennom det nye Aar, i modgang og medgang, i friatelser og fare, baade paa legem og skjel.

Du tenker vel naar du modtager dette brev, at du skal faa vide noget nytaarsnyt, men da tager du feil. Jo! Det er sandt, nu rant mig noget i tanker, som jeg skal fortelle: Det er nemlig det, at Liers skuespillere Onsdagen den 4 Januar skal utføre skuespillet Arvingen paa Egge, hos Martin Søengen, og efterpaa skal der afholdes Bal. Jeg tror at det vil blive overmaade morsomt at se påå skuespillet, thi de ajerer ”Tjeltas” neste allesammen. Jeg haaber derfor at du stiller det saaledes at du kommer opover og ser paa forestillingen og efterpaa føler –din Augen i en Svingom. Du faar sige til fruen at der skal være selskab hos en af dine slektninge, og at de ønsker gjerne at du skal komme. Jeg skal til Byen om Onsdagen, saa kunde det jo passe fortreffelig at du kjørte med din Fader ned igjen den neste morgen, og da bliver det jo ikke lange turen. Jeg haaber derfor at du stiller det saaledes at du bliver med mig opover om Onsdagen, hvis jeg er en ven af dig.

Nei nu maa jeg Avslutte; thi nu slog klokken ti, og jeg skal til kirken.

Du være tilslut paa hjertligste hilset fra

din Augen.

Drammen den 30/10 1882

Kjære Veninde.

Da jeg nu ikke kan tænke paa at komme ut til dig i Høst, vil jeg sende dig nogle ord, jeg har igjen taget Kondition hoa nogle fine og pene Folk, nemlig

Eriksrud 12-1-83

Kjære Augen!

Dit sidste brev modtog jeg om Tirsdagen, og ser deraf, at Du muligens kommer hjem om Søndagen, men jeg vil aligevel skrive nogle Ord i Dag, og fortelle lidt om vorledes vi lever om Dagen, og vad vi bestiller, vi er alle friske, og skal ligesom Arbeide med Slaatten, men det er til ingen Nytte, saa lenge veiret er saa ustadigt. Jeg kan hilse fra alle paa Bergfløt, jeg var der om Mandagen. Mor er omtrendt som før, ikke værre men hun haver ondt i sin vendstre Side. Sidst i ugen havde de slaat i Haven og skulle begynde, for alvor først i denne uge, men da det har Regnet en Skur til hver dag heleugen, og i Dag fremdeles saa har det vel ikke gaaet saa fort frem, mer der en anden stets. 20 las Sand har Edvard kjørt frem til Muringen, men Muremesteren er ikke kommen endnu. I Haven har de taget op en Grøft og taget hul paa Røret for at faa Vand til, at læske kalken med. Marie Pigen i Bygningen er Død, hun døde tirsdagen den 3 de og blev Begravet den 6 de Juli .

En Hjertelig Hilsen fra

Din Andrea

Helgelandsmoen den 23 Mars

Min Andrea!

Da jeg nu snart har været her i 5 Dage, saa faar jeg skrive til dig og fortelle dig lidt, ja bare lit, om hvorledes jeg lever her, thi skulde jeg fortelle alt, som her foregaar saa maatte jeg have en hel Dag til at skrive og flere Ark til at skrive paa. Om Fredagen da vi kom hid, blev vi ordnet til at modtage madras og hovedpude, som vi var borte i et lade og toppede med halm. Der kan du tro det var spetakkel, for vi var inde i laden saamange som fik rum og hvor drog til sig og stappede i sin madras saa godt han kunde. Saa fik vi to uldtepper som udgjør alle de sengklæder vi har, men de er ogsaa tilstræklig, thi jeg fryser ikke om natten. Om Lørdagen var vi paa Lægevisitasjon, jeg har liden udsikt til at slippe exersisen, for doktoren sagde jeg var god nok; men jeg skal nok probere at slippe en gang til om en fjorten dagers tid. Om Søndagen var jeg og nogle kammerater i Hole Kirke et kvarters gange fra Moen, Søndag eftermiddag laa vi og sov, eller gik her og spaserte og kjedede os i det heletaget paa værste maade, naar untages vi saa paa Hallingguttane spente rundkast; thi de kan du tro er friske karer. Saa lang søndag kan jeg neppa huske jeg har oplevet, du kan tro det var andre noter at lide, en at side hjemme og læse Aviser, eller ennu mere end at gaa til – min Andrea og fri og have saamange hygelige stunder, som du også kjender til. Om Mandagen fik vi udlevert resten af hvad vi har og bruger. Ja vi fik klæder kan du tro vi havde moro, nogle fik trøyer som var saa store at de blev rent borte i dem og bukser saa store at de kunde have begge ben i et bukseben andr fik trøyer som var saa smaa, at det var umulig at faa dem paa, og bukser som rak til knæs. Saa maate vi bytte med hinandes til vi fik noget som passede nogenlunde. Ellers er vi saa styge og fæle at vi kan nesten ikke kjende hinanden igjen uden ved at de riktig vel paa ansiktet. Nu er vi da kommeni ordentlig træk med exersisen og da gaar tiden noksaa fort, og jeg kan ikke andet sige, end at jeg liker mig noksaa godt. Jeg kommer hjem Lørdag aften, dersom jeg faar permition, og det tror jeg ikke Kapteinen nekter. Men skulde jeg ikke

Selskab og trøste hende paa beste maade, for jeg tenker hun er mistrøstig og engstelig for mig, men de maa ingen af dere være, thi jeg har ingen nød her. Nu maa jeg afslutte for jeg skal være på Linjen om et kvarter.

Du være tilslut hilset paa det

kjærligste fra din Augen

Min adresse er

Augen Andersen

No 3223 Hallingdal Batalion

1 Kompani

Helgelandsmoen den 27/5-83

Min Andrea!

Naar du modtager dette brev, saa haaber jeg at du alt haver skrevet til mig; men jeg maa alligevel skrive nogle ord til dig idag, fordi jeg ikke kom til at reise hjem paa grund af at jeg ikke fik permition i gaar, for vi havde husvisitation igaar eftermiddag, og da maatte alle mand være tilstede. Jeg kunde nok faat permition fra i gaar tidlig til kl 10 i aften, men det blev saa liden tid at reise paa, at jeg valgte heller at vente til næste lørdag, thi da vil jeg prøve at faa permition fra kl 2 eftm. til kl 10 søndagseftm. For da kunde det være lidt hygge ved at komme hjem, og være natten over hos dig min kjære Andrea, og pasiare om gammelt og nytt, og da skal jeg fortelle dig meget, om baade moro og leikeder som her foregaar. Jeg har hygelige sengekammerater her, det er Bondesønner ifra Asker. Vi gaar og spaserer og pasiarer i fristunderne og tager en flaske Øl eller brus iblandt til opfriskelse, saa vore fristunder gaar ganske fort. Men naar vi ere under kommando da gaar tiden alt for sagte. Vi har nogle kadetter her til at komandere os, som hører en vis mand til, for de bander og dominerer som det skulde være heste de skulde dresere, og ikke Mennesker; men vi bliver strase saa vante til det at vi synes det skal saa være. I formidag var her gudstjeneste ; sognepræsten i Norderhov var her og prækede, det var rørende at se saa mange militærklædte mænd opstillede paa linjen, og at høre den vælmente præstemand, forkynde guds ord saa mildt og bevægende. Men i modsætning til formidagen saa spilles og danses her nu saa det ordentlig knager nede paa dansesallen: thi her er et ualmindeligt stort gulv med skranke omkring som det danses paa, hvær søndag aften fra kl 6 til kl 10. Men jeg har ikke havt nogen lyst til at gaa derned, skjønt jeg sider og hører trommer og hornmusikken gaar saa det ordentlig knælder i høyden, men jeg haver anden fornøyelse jeg; thi nu har jeg sidet og skrevet paa disse brever siden kl 5 og nu er kl 9 og nu faar jeg naak slutte med dette for nu er jeg saa sulten at jeg ikke orker længere for jeg har ikke spist siden kl 1. Du faar være saa snild at bringe Moder det brev som følger med for saa sparer jeg 10 øre i porto. Vilde du være saa snild at bede Edevart kjøbe, en liden flaske Lakersværte med pensel, til 40 eller 50 øre for mig saa at jeg faar den naar jeg kommer hjem. Skriv endelig til mig og fortælle mig hvordan du lever og hvordan min Moder lever og tives og hvorledes det i det heletaget staar til hjemme; thi jeg længtes efter at høre hvodledes di lever allesammen. Hils alle kjente fra mig og sig at jeg trives ganske godt. Lev da saa vel min kjære Andrea til vi sees igjen. Du være til slut hilset

paa det Kjærligste fra din Augen

Lier den 28 Mai 1883

Min kjære Augen!

Paa grund af at du ikke kom hjem paa søndag, vil jeg skrive Nogle Ord, og spørge om Aarsagen dertil. Edvard og jeg var buden til Bergflødt, og spise Midag sammen med Dig, men den som ikke kom det var du, vi ventede til klokken var over 12, men da forstod vi, at vi var skuffet. Jeg skal Hilse dig saa meget fra din Mor, jeg tænkte hun have blevet ængstelig, og troet at, et eller andet Uheld have rammet Dig, men hun var ved godt Mod, og sagde, at saa er det at staa under Komando, for endtentroede vi, ar du ikke have faaet Laav, eller kommet for sent til Treinet. Jeg var der til kl 4, da kom der Bud efter mig Hjemme fra, for Hanna og Dorthea Landfald var kommet, dem skal jeg Hilse Dig fra, for resten har jeg ikke noget nyt at fortelle dennegang, Thi alt er ved det gamle, undtages Vaaraanden, som mange paa det nærmeste er ferdig med, vi er ikke riktig ferdig endnu, men hjemme hos Dig blev de færdige paa lørdag. Du faar være saa snild, at skrive nogle ord til Din Moder, og fortelle hende om vorledes det forholder sig med de Fem og halvtresenstyve Kroner som, Du havde sagt hende, var, i en Tegnebog men i det sted har hun fundet en med bare 20 kr men hun kom snart til det resultat at Du maate have taget feil, og taget den med 55 i steden for den med 20 men da du ikke nævnte noget der om i Brevet, trode hun at du muligens kunde have glemt det, derfor bad hun mig minde Dig derpaa og sende hende nogle ord derom saa snart som tid, og leilighed tillod det. Nu fof jeg, elle er rettere sagt nødt til at slutte for dennegang da det begynder at mørkne, jeg havde bestemt mig til at skrevet i gaar aftes, da havde du foaet det en Dag før, thi du længtes vel efter at faa høre Hjemmefra, men inden du faar dette Brev har du næsten været der i fjorten Dage. Det glæder mig at høre du ingen Nød har, for jeg har forestillet mig det maate være kaldt om Naten og dårlige Lange Klæder, derfor er du den sidste i mine Tanker om Aftenen, og mit ønske er du skulde være endten her eller Hjemme hos dig selv, for enten jeg er her eller der savner jeg Dig. Vær paa det hjerteligste hilset fra os alle, men først og være du hilset fra din Mor og din Andrea.

Lev vel til vi sees-kan jeg faa se Kjæresten min førstkommende Søndag

Eriksrud den 1 te juni 83

Kjære Augen!

Du undres vel paa vorfor jeg ikke har skrevet til Dig, paa den Tid jeg laavede, men jeg har aldeles ingen Tid haft, jeg ved nok fra før af at Du ikke tager saadan undskyldning gyldig, men denne gang faar Du gjøre det aligevel; thi Mor har været borte nu i flere dage og kommer ikke igjen før i morgen hun er nemlig paa Eker i Else Joranruds Begravelse, hun døde af kreft i Leveren. Begravelsen foregik paa Fredag, Edvard var ogsaa der han tog retur Billet fra Fredag morgen, til Lørdag Aften, men Moder kjører opover sammen med Bestefar, og Onkel Ole, Tante Kirstine er reist i forveien for at hjelpe til. Edvard gik paa fiske tur, med det samme i gaar aftes, det er en to tre Følger afsted i Dag, jeg hører dem fra Fjeldet raaber Hurra. Jeg skulde gjærne ønske Du var her i dag, og holdt mig ved Selskab, for nu er jeg aldeles aflene, Fader er gaaet til Petter Justad med 50 kr. Nils og smaa Pigerne er i Aasen; jeg vendter Sille Egge i eftermidag, men det lader ikke til at hun kommer.Nei, havde jeg før skrevet dette, før baade hun og Hellene, hendes Søster og Augen Hafsjol kom, han kom efter Far for Hafsjol var på Bergfløt og vilde tale med ham, de skulde vist samraade om vor de akulde legge Kalken til Muringen hehhe, for resten ved jeg ikke, vad de har haft som travlest med der borte, denne Uge, da jeg ikke har vært der, paa Grund af Moder har været borte, men jeg har hørt a din Mor har været daarlig siden Du var Hjemme, men ikke verrre end hun har været paa klædt til vær dag, men i Bygningen staar det nok værre til, Marie den anden Pige er saa syg, af Nervefeber, at hun kan gjærne dø, naar det er. I Dag er der brand i Drammen, det har brænt et Skib, Pappirfabriken paa holmen, og nogle Bordstabler. I Morgen har vi ni Høsaater at kjøre ind, det er det første i Aar.

Vær hilset fra os alle, min kjære, men først og sidst fra, Din Andrea

Skriv snart!

Helgelandsmoen 12-6-83

Min kjære Andrea!

Jeg maa skrive nogle ord i al hast, jeg har saa liden tid nu, for jeg har gaaet vagt siden igaaraftes kl 9 og blev afløst kl 9 1/4 i aften. Jeg er saa træt og aliten af Vagtgangen; thi det er noget af det kjedeligste en kan tænke sig. Jeg har idag modtaget sørgebudsakb ifra Ila. Dog kan det ikke være saa stor sorgen for mig og heller ikke overmaade stor sorgen for han aller nærmeste thi det er vist til gavn for dem alle, dog mest for den som er bortgangen. Begravelse skal foregaa paa førstkommende Fredag, og jeg er buden dertil. Men jeg ved ikke om jeg faar permision eller ei, men jeg har da iallfall proberet. Naar jeg kunde faa permision fra Fredag morgen til Lørdag aften-Nei da! Skulde jeg vel være glad kan du tro, men det er vel for store forhobninger. Du maa bede Moder tage med sig til Ila, de nye Springstøvlerne, et par mansjetter og Haarurkjedet dersom hun kan finde det. Men i tilfælde af at jeg ikke skulde komme i begravelsen, saa agter jeg at komme hjem paa første søndag, men da skal du faa nærmere underretning derom, thi da skal jeg skrive nogle ord og sende i Posten om Fredagen, og da maa du endelig hente det enten fredag aften eller lørdag. Da skal du faa noiere underretning om paa hvilken maade jeg kommer, thi dersom der ikke gives anledning til at faa permision saa tidlig at en kan komme fra trænet saa agter jeg og flere at reise veien udover til Syllingdalen, om Lørdag Aften efter kl 7. Husk endelig paa at høre efter brev om fredag eller lørdag. Nu maa jeg slutte for nu er det nesten mørkt, og det er slig spetakkel i Brakken at en kan nesten ikke høre mands mæle, saa du kan tro det ikke er godt at samle tankerne til at skrive brev, men jeg maa have dett ferdigt i kvæld, thi i morgen skal vi paa linjen kl 6 for at skyde og da har vi ikke et minuts fri førend kl1 og da blev det forsent at sende dette brev. Hils Moder og alle kjente men først og sist være du hilset paa det kjærligste

fra Din Augen

nu er kl halv elleve, jeg er saa træt, at jeg maa i seng

Helgelandsmoen den 3/7-83

Min kjære Andrea!

Jeg har ventet paa brev fra dig i flere dage, men jeg harintet faat. Jeg længes efter at faa høre fra mine kjære om hvorledes det staar til med dem allesammen. Jeg skrev nogle ord til min Moder om Lørdagskvelden, som jeg sendte med Hans Jakobsen; thi han havde permision hjem om Lørdagen, men han havde ikke været længre en i Drammen han havde lagt det ind der til videre forsendelse og da er det vel neppe naaet fram endnu. Om Lørdagskvælden spasserede Johan Sørsdal, en Skolelærer ifra Skjesmo og jeg til Krokleven. Vi gik herfra kl 10, og kom til Klevstuen kl 1. Da var vi saa trætte og slitne efter den besvæerlige mars op kleven; thi den er baade lang og brat. Vi kjøbte da Øl og smørebrød for at kveike os paa og efter en halvtimes forløb spaserede vi op paa udsikten. Vi kom der i det samme solen lettede over Fjeldene, og sendte sine Straaler lige paa os. Du kan tro det var smukt, at se Ringerige med sin naturlige skjønhed og storhed ligge under og foran os. Jeg ønskede da at du min kjære Andrea skulde været der og delt den behagelige følelse som overvældet end ved at se naturen i en saa overmaade skjønhed. Jeg ønskede at du maa faa dig et følge og komme herop og se denne skjønhed medens jeg er her paa moen, men da jeg faa underretning derom i timelig tid forud saa at jeg kunde møde dem i Sundvolden. Vi gik ifra Krokleven kl 12 Søndag og saa reiste vi med Dampbaaden fra Sundvolden til Helgelandsmoen og kom hid kl 3 efterm meget fornøid efter den morsomme tur. Her er saa varmt om dagen at vi næsten koger op, sveden dryber likesom hagel af vore Ansikter og skjortene kan vi vride vand tor. Vi har badning en gang hvær dag og det kan du tro er deiligt i denne hede. Om mandag efterm tordnede og lynede det forfærdelig her og kl 6 begynte det at støtregne og da kan du tro vi fik springmars ind i brakken lit fortere end almindeligt; men vi blev alligevel ganske gjennemvaade; det sluttede strast med regningen og himlen var klar inden kl blev otte om aften.

Jeg lever forresten som alminneligt naar undtages at vi har haarde exersis; men jeg er frisk og rask til dato. Skriv snarest mulig til mig om hvorledes det staar til med Moder og om hvad dem bestiller hjemme om dagen. Nu maa jeg slutte; thi kl er 11 og det er saa mørkt at jeg nesten ikke ser vad jeg skriver og da ved jeg nok ikke vordan du skal faarstaa det; men jeg maatte have gjort det i kvæld.

Du være hilset kjære Andrea på det hjerteligste

Fra din Augen

Helgelandsmoen, den 8-7-83

Kjære Andrea!

Jeg modtog dit brev om Onsdagen og jeg ser deraf med bedrøvelse at min Moder er daarlig; thi jeg skjønner ikke hvordan det skal gaa til hjemme, dersom hun skulde blide sengeliggende nu, da slaatte-aanden begynder, og Husemesteren ogsaa skal komme. Da tviler jeg for at det kommer til at gaa i suur alt sammen. Men vi faar vel haabe alt til det beste og ikke mistrøste om det ser noget mørkt ud, thi naar nøden er størst, saa er hjelpen nærmest. Det er en overmaade stor betrygelse for mig, at din Fader bor saa nære ved hjemme, og at han har saaden omsorg for hvad der skal og bør gjøres, men dersom saa ikke var tilfelle, saa skjønner ikke jeg vordan det skulde gaa. Jeg haaber ogsaa at du besøger min Moder saa ofte som anledning gives, thi det vil være en stor trøst for hende. Jeg faar da ogsaa fortelle dig lit om hvorledes jeg har det heroppe. Den kvelden som jeg skrev til dig sist, da havde vi Alarm her. Jeg gik tilsengs da klokken var et kvart over elleve og jeg havde ikke lange liget førend trommerne og horn-musikken begynte at larme saa det ordentlig bragede i vægene; Da kan du tro det blev tullemut i barakken; thi nogle blev saa rent forskræmt at de neppe viste vad gjorde, andre hujede og skreg det meste de kunde; man trøkte og klemte til alle sider, nogle kom ud halvpaaklædte, mon da maate de ind igjen og klæde sig om igjen; thi enhver maatte have alle sine sager med, og deet gjalt om at være først paa linjen, jeg var anden mand i den troppen som jeg staar. Om Fredagen havde vi mønstring for Bastion skjefen thi nu er rekrutskolen forbi; og vi er nu fuldlærte i exersisen. Igaar kom gamleguttane hid, da kan du tro at her var lurveleven thi mange var saa drukne at de neppe kunde staa, det var ingen greije på noget. Mange fløi ude hele natten saa det var nesten ikke ro at faa. Idag stilte vi til bøn kl 9. Da det var forbi; saa begyndte dem at levere ud Mundering og udrustningsgjenstande til gamlekarene og det har været ihele dag, saa her har været fuld søkeren dag. For mig har denne dag været overmaade kjedelig, og jeg har ønsket mange gange, at jeg skulde været hjemme blandt mine kjære, men deet har ikke hjelpet til noget thi jeg maa nok være her jeg er. Men neste søndag agter jeg at reise hjem; og jeg kommer vist til at længes efter at denn uge skal svinde hen; thi jeg er lidt engstelig for at min Moder skulde være syg. Du maa endelig skrive snarest mulig til mig og underrette mig om hvordan det staar til. Hils alle kjente fra mig. Jeg skal hilse dig fra mine kammerater ifra Asker, men først og sist fra din Augen. Lev vel til vi ses.

Kjære Andrea

Tilgiv at jeg Kalder dig saaledes og overtenkte det i det stille sind om det kan vere noget i veien giv mig en liden del af den Kjerlighed eller maaske all saa bliver din Johanes Ask det lykeligste Meneske paa jorde gav mig paasame maade et Svar min Kjære Engel min Kjærlighed har du lenge haft

Eriksrud den 24-7-83

Kjære Augen!

Du undres vel paa, vorfor jeg ikke skriver, men jeg har ikke haft noget at skrive om, thi alt er ved det samme, som da du var Hjemme, undtagen at vi har faaet ind nogle faa Hølas mere, men det er nok ikke mange heller, for i Dag er det tredie god veirs Dagen siden forrige Søndag. Paa Bergfløt har de faaet Mathilde, Søster til Sophie, i Slaaten hun kom strast efter Du havde gaaet. Mikal har været der en Dag. Mor er i Byen i Dag, med en Ko, som Far har solgt til Kleven, det er Svartsi, den store kolete, om Du minnes den; Den koen fra Bergfløt som er i Bergfløtengen, skal have kastet kalven.

Om Søndagen var jeg og Hanna i besøg. Nu for jeg slutte min simple skrivelse og Daarlige Stil, for denne gang, men en hjertelig hilsning fra

Din Andrea

Skriv snart tilbake lev vel

Helgelandsmoen den 2-8-83

Kjære Andrea!

Jeg modtog dit brev dagen efterat jeg skrev sidste brev. Jeg takker meget derfor; thi det var mig kjært at høre at alt stod godt til. Jeg ser af dit brev, at Tante Ellefsen har været hjemme i besøg, det glæder mig meget; thi jeg ved at det er en opfriskelse for hende at have godt selskab. Jeg er nu glad for at befrielsens timme snart skal komme, saa at jeg skal komme fra dette ensformige sted; thi her er ikke andet end det samme og samme hver eneste dag. I morgen eftermiddag kl 5 skal vi Mønstre for Brigadeskjefen, og da er exersisen omentrentlig fordi, men vi kommer ikke til at begynde, at levere vore sager førend om Mandag efterm eller Tirsdag form. Vi kommer vist ikke til at reise herifra førend Tirsdag efterm. Jeg kommer da til Lier med sidste Tog om aften kl halv otte. Om lørdagen har nogle af os bestemt at holde et lite ”Dølalag” her, for at ture ud exersisen, og takke for godt kammeratskab. Jeg har forresten intet nyt at fortelle thi her gaar alt i den gamle vante dur, naar undtages at alle Hjærter nu er gladere en før, for at det lider til hjemreisen. Du er da tilslut min kjære Andrea hilset paa det kjærligste fra din Augen.

Hils min Moder og alle kjente, lev vel til vi sees.

Eriksrud den 16-7 1884

Kjære Augen!

Dit brev har jeg modtaget, det glæder mig, at høre at Du er ved godt mod, og er frisk, thi da er ikke tiden saa lang for dig, men Johan Sørsdal, har jeg hørt, har været syg, hele tiden. Di havde jo af nogle bekjendte fra Lier, sidst Søndag, den ene, var jo Regine Haugen, med kjæreste. Nu har næsten alle her omkring begynt med slaatte, men det er saa emse med veiret, der kommer gjerne en regnskur, midt paa Daagen, men i Dag forsømte den sig og kom ikke for vo var næsten ferdig med saaingen, saa vidt jeg ved staar det vist godt til paa Bergfløt, saa vel som her, jeg skulde gaaet dig i gaar-aftes, men saa fik jeg saa fryktelig tandpine, men nu er den bedre, derfor vil jeg gaa i aften, thi jeg tenker Mor venter ver dag, at faa høre vordan du har det. Dit brev synes jeg havde været lenge paa veien, jeg fik det ikke for Mandag. Nu for jeg slutte; thi nu maa jeg gaa, vi jeg vil træffe Mor for hun gaa til sengs. En Hjertelig

Hilsen fra Din Andrea. Lev vel, til vi sees-.

Helgelandsmoen den 25-7-84

Min kjære Andrea!

Paa grund af at jeg ikke kommer hjem paa første søndag, som jeg formodede saa maa jeg skrive nogel ord til dig. Grunden til at jeg ikke kommer, er den at jeg har været sykmeldt hele ugen undtagen mandag, og da nytter det ikke at bede om permision, for jeg faar ikke alligevel. Jeg har gudskelov ikke været farlig syg, du maa ikke være ræd for det min kjære Andrea. Jeg har bare havet en blodbyl paa et saa ubeleilig sted at jeg ikke har været god for at exersere. Jeg har saaledes maatet ligge i leiren og søge at fordrive tiden, saa godt jeg kan med at lese, sove og spise og imellem lage mig en tur borti andre telter og pasiere med andre syklinger. Men idag er jeg betydelig bedre, thi nu har det gaat hul paa bylden og da haaber jeg at returnere fort, saa at jeg kan blive bra til søndag, saa jeg kan slippe at ligge i leiren, thi det er grusomt kjedelig paa en søndag. Vi skal om søndagen bort til Libakke og møde Syllingdalingerne dersom de bare kommer. Du maa være saa snild at skrive til mig saasnart du faar dette brev, saa at jeg faar høre hvordan det staar til med dine og mine og om hvordan det lider med slaatten hjemme, ti jeg længter efter at faa høre fra dere, og saa maa du sige, enten du kommer herop neste søndag eller ikke. Thi jeg ved ikke om jeg skal reise hjem neste søndag eller ikke, for naar vi faar vært her saalenge saa er det ikke mange dager igjen, men det beror paa hvordan det staar til hjemme og hvordan dit svar lyder. Tilslut en kjærlig hilsen fra din Augen.

Lev vel til vi ses, min kjære.

Er det mulig for deg saa kom endelig herop neste søndag ti det skulde være overmaade morsomt

Bergflødt den 28/7-1884

Kjære Husbond!

Da moder i gaar modtog dit Brev og at du ikke kom hjem saa beder hun mig at skrive nogle ord. Jeg skal sige dere at Ihlen reiste om Fredagen og at hun fik de Penger di havde til gode 42 Kroner. Med Slaatten kan jeg ikke sige det gaar noget fort med thi det regner en Skur hver dag. I dag er Johan klar dagenen og da vil han slutte min i gaar var jeg paa Eriksrud og der fik vi en Mand som har været hos Reinhart han skal have 1 Krone og 20 øre Dagen men saa skal han have arbeide om det Reiner. Moder ønsker gjerne at di kommer hjem om Søndagen og hvis ikke saa faar di skrive udtover hvad han skal og jøre i reinveir. Hermed faar jeg slutte thi nu er det saa mørkt at jeg ikke kan se lenger og nu Løyner og Tordner det saa det bliver vist meget veir til Natten men i morgen ønsker jeg at se en klar Dag. Hils Hans Gundersen fra mig, men først og sidst er di hilset fra

din tjener Erik Larsen

Eriksrud den 29/7-1884

Kjære Augen!

Du Lengtes vel efter, at faa høre hvorledes, det staar til hjemme, kan jeg tænke, der er det vist noksaa bra saa vidt jeg ved, og vad Slaaten angaar, er nok den ligesaa langt fremme, som nogen andres, thi jeg hørte, om Søndagen, di havde haab om at faa ind høet til næste Søndag vis der bles godt veir til vær dag; men vi skulde været fornøiede med bare at faa afslaaet til den Tid. Men over slag feiler, thi i Dag regner det, saa en kan neppe sætte Hovedet du, i gaar holdt det saa vidt oppe, men høveir var det ikke. Paa Bergfløt har de faaet slaate Manden til Reinhart han begynte der, om Mandagen, da Johan sluttede. Om Søndagen var jeg paa Landfaldhaugen, der var Martin Sørsdal, af ham hørte jeg at der ingen Sylingdalinger var der oppe hos dere, men aten hel del fra Modum havde leiet Baaden og var kommet der du. Du maa ikke vente mig, der op om Søndagen, for jeg har ikke hørt noget fra Lanfal, og da ved jeg, det ikke bliver noget af. Nu faar jeg slutte for denne gang, det var nok mere jeg vilde skrive om, men Nils har ødelagt mit papirark og min Pen, saa jeg er nødt til at slutte. En Kjærlig

Hilsen fra Din Andrea.

tonebb

torsdag 31. januar 2013

Fra Liers gårdsregister om Bergflødt og Renskaug

Augen og Andrea brev fra 1881-84